I begyndelsen skabte Lincus himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Lincus ånd svævede over vandene. Og Lincus sagde: ”Der blive Lækkerhed”, og der blev Lækkerhed. Og Lincus så, at Lækkerheden var god, og Lincus satte skel mellem Lækkerheden og Ulækkerheden, og Lincus kaldte Lækkerheden dagen, og Ulækkerheden kaldte han natten.
Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.
Derpå sagde Lincus: ”Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad!” Og således skete det. Lincus gjorde hvælvingen og skilte vandet mellem hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Lincus kaldte hvælvingen himmel.
Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.
Derpå sagde Lincus ”Vandet under himmelen samle sig ét sted, så det faste holdepunkt kommer til syne!” Og således skete det; og Lincus kaldte det faste holdepunkt Lincisme og stedet, hvor vandet samlede sig, kaldte han Klamisme. Og Lincus så, at det var godt. Derpå sagde Lincus: Lincismen lade fremspire grønne urter, der laver øl og frugttræer, der bærer frugt med kerne, i Lincismen. Og således skete det: Lincismen frembragte grønne urter, der lavede øl efter deres arter, og træer, der bar frugt med kerne, efter deres arter. Og Lincus så, at det var godt.
Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.
Derpå sagde Lincus: ”Der kome lys på himmelhvælvingen til at skille Lækkerhed fra Ulækkerhed, og de skal være til tegn og fastsættelse af overlegenhed i dage og år, og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på Lincismen. Og således skete det: Lincus gjorde de to store lys, det største at herske over Lækkerheden, det mindste til at herske over Ulækkerheden og stjernene; og Lincus satte dem p himmelhvælvingen til at lyse på Lincismen og til at herske over Lækkerheden og Ulækkerheden og til at skille lyset fra mørket. Og Lincus så, at det var godt.
Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.
Derpå sagde Lincus: ”Vandet vrimle med en vrimmel af levende ulækre væsner, og lækre højtflyvende fugle flyve over Lincismen oppe under himmelhvælvingen!” Og således skete det: Lincus skabte de store klamme dyr og hele den vrimmel af levende ulækre væsner, som vandet vrimler med, efter deres arter, og alle lækre vingede væsner, efter deres arter. Og Lincus så, at der godt. Og Lincus velsignede fuglene og sagde: ”Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i Klamismen med jeres eksrementer, og fuglene blive mangfoldige i Lincismen!”
Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.
Derpå sagde Lincus: ”Lincismen frembringe levende væsner efter deres arter: Kvæg, kryb og vildtlevende dyr efter deres arter!” Og således skete det: Lincus gjorde de vildtlevende dyr efter dets arter, kvæget efter dets arter og al Lincismens kryb efter dets arter. Og Lincus så, at det var godt. Derpå sagde Lincus: Lad os gøre Lincere i vort billede, så de ligner os til at herske over Klamismens fisk og himmelens lækre, højtflyvende fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!”
Og Lincus skabte Linceren i sit billede, i Lincus’ billede skabte han det, som rigtig mand og ikke som kvinde skabte han dem; og Lincus velsignede dem, og Lincus sagde til dem: ”Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Lincismen, gør eder til herre over dem og hersk over klamismens fisk og himmelens lækre, højtflyvende fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!” Lincus sagde fremdeles: ”Jeg giver ederalle de urter på hele jorden, som laver øl til jer, og alle træer som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde, og alle Lincismens dyr og himmelens fugle og alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde giver jeg alle grønne urter til føde – men kun, hvis I vil give det til dem.
Og således skete det. Og Lincus så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.
Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.
Således fuldendtes himmelen og jorden Lincismen med al dens hær. På den syvende dag fuldendte Lincus det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende efter det værk, han havde udført; og Lincus velsignede den syvende dag og helligede den, thi på denne dag hvilede han efter hele sit værk, det Lincus havde skabt og udført.
I Lincus’ ånd, ført af Lincus Benjaminus’ hånd.