Og det skete i de dage at Bacchus udstedte en befaling om, at lalle de lækreste i landet skulle i mandtal, da han var uvis på, om han var den eneste lækre i landet. Det var nemlig kommet ham for øre, at der andetsteds i byen opholdt sig indtil flere individer af så lækker observans, at de måske kunne gøre ham rangen stridig.
Og derfor drog alle landets borgere til storbyen København for at lade sig optælle, de kom fra nær og fjern, nogle på æselryg, andre i provinsagtige biler og knallerter. Og alle måtte de igennem det store fine tælleapparat, så Bacchus’ lakajer ved selvsyn kunne afgøre, om de individer det defilerede forbi dem, var af lækkerheden skabt eller blot almindelige tabere.
Da resultatet endelig var på plads, og alle Bacchus’ lakajer havde skilt de lækre fra de ulækre, kunne resultatet opgøres. Ud over den store Bacchus, måtte hans lakajer konstatere, at der var ni lækre i landet, der i lækkerhed, mangel på situationsfornemmelse og penetrationsevner var hans ligemænd.
Bacchus skælvede af vrede, da han fik dene oplysning, thi hvordan skulle han, den største af de store, kunne dele lækkerheden med hele ni mand? Derfor besluttede Bacchus, at de ni måtte lade livet på bestialsk vis således, at hans lækkerhed igen kunne overskygge kongeriget.
Således gik det til, at de ni lækreste (i prioriteret rækkefølge: 1. Krissus, 2. Cla-cla-claudius, 3. Larssus, Steenus, Peterus, Stef-anus, Jonus, Kennus, Claudelius) blev ført for den store Bacchus for at modtage deres dødsstraf. Men da de ni fik foretræde for den store Bacchus skete der det forunderlige, at han brød ud i gråd. Så overvældet blev han af deres lækkerhed.
Og Bacchus deklarerede straks efter, at han omstødte sin dødsbefaling. De ni lækre skulle ikke straffes med døden for deres lækkerhed, tværtimod skulle de ophøjes til guder og sammen med ham, den store Bacchus, kaste lækkerhed over hele kongeriget således, at alle søerne kunne bibeholde deres idoler og lade sig penetrere af dem og at alle de taberagtige ulækre fyre kunne have noget at stræbe efter.
Og der var atter ro og lækkerhed i kongeriget.
Ny Bacchus, 1.1. vers.