§ 1 Foreningens formål er at fungere som fast holdepunkt for værdige lækre fyre.
§ 2 Nærværende vedtægter er gældende for samtlige LINC-medlemmer.
§ 4 Enhver, som ikke overholder en af bestyrelsen fastsat vedtægt, ifalder bødestraf.
Stk.2 Såfremt synderen er menigt medlem gives en omgang øl til alle medlemmer – store fadøl, naturligvis! Endvidere råber synderen med klar og tydelig røst: ”Jeg har bragt skam over mine lækre medfæller. Jeg spytter på mig selv i foragt!”. De øvrige medlemmer replicerer: ”Føj, hvor er du ulækker! Din so!”. Der skåles i enighed.
§ 5 Foreningens guru er Andrew Dice Clay og kan ikke anfægtes.
§ 6 Foreningens motto er: ”Hold kæft, hvor er vi lækre”, hvortil der med klar og tydelig røst skal repliceres ”Vi er så lækre!”.
§ 8 Første torsdag i hver måned er ”skjorte og slips-dag” for alle medlemmer.
§ 9 Alle medlemmer har ret til at udtale sig frit uden åbenlyse repressalier. Således kan alle medlemmer også foreslå nye medlemmer, som kan søge optagelse i henhold til §§ 10-11.
Stk. 2 Ansøgninger om medlemskab vurderes af samtlige medlemmer på den følgende generalforsamling (jfr. §§ 15-25).
§ 10 For at kunne opnå medlemskab af LINC kræves følgende:
1) Det potentielle medlem skal være lækker,
2) Det potentielle medlems ansøgning om medlemskab godkendes enstemmigt af samtlige medlemmer,
3) Det potentielle medlem skal være intelligent,
4) Det potentielle medlem skal dyrke sig selv som en afgud,
5) Det potentielle medlem skal være i besiddelse af en voldsom mangel på situationsfornemmelse,
6) Det potentielle medlem skal læse/have læst sprog på HHK.
Stk. 2 Hvorvidt disse egenskaber er til stede hos ansøgeren vurderes af samtlige foreningsmedlemmer på generalforsamlingen (jfr. §§ 15-25).
§ 11 Når et ikke-medlem ansøger om medlemskab og i øvrigt opfylder de i § 10, stk. 1 nævnte krav, skal vedkommende
gennemgå et optagelsesritual i form af følgende 4 prøver, der hver kræver individuel beståelse:
1) det potentielle medlem opsøger 5 af bestyrelsen udvalgte kvinder og siger: Hold kæft, hvor er jeg lækker!”. LINCs medlemmer vurderer, hvorvidt kvindens reaktion gør det potentielle medlem værdig til optagelse.
2) Det potentielle medlem skal en hel skoledag bære et skilt på ryggen med påskriften: ”Hold kæft, hvor er jeg lækker!” samt et skilt på maven med påskriften: Jeg elsker mig!”,
3) Det potentielle medlem forventes i forbindelse med den officielle optagelsesmiddag, som vil foregå ved den første efterfølgende generalforsamling, at kunne recitere foreningens 10 bud,
4) Det potentielle medlem forventes endvidere i forbindelse med førnævnte optagelsesritual at kunne holde en tale om, hvorfor han er LINC et værdigt medlem. Talen varer indtil medlemmerne bryder ud i spontan og grænseløs jubel (dog maksimalt 5 minutter).
§ 15 Generalforsamlingen afholdes hvert kvartal.
§ 16 Der indsamles inden hver generalforsamling kr. 200,- pr. medlem til dækning af middagsudgifter. Overskydende kontanter indsættes på en særskilt oprettet LINC-fælleskonto til senere brug.
§ 17 Følgende dress code er påkrævet: Jakkesæt (eller blazer og lærredsbukser), skjorte, slips, pæne sko (nypudsede). Endvidere bæres enten zippo-lighter eller tændstikker.
Stk. 2 Til det øvrige udseende stilles der som krav, at man er glatbarberet, velduftende og har slick-hår, blankt af brillantine
§ 18 Ethvert medlem, som til en udenforstående referer fra generalforsamlingen, ifalder bødestraf i henhold til § 4.
§ 20 Efter ankomst hos værten underkaster samtlige LINC-medlemmer sig et fotografi af foreningen guru, jfr. § 5. Disse udbryder i samhørighed: ”I fucked ’em – ohhh”, hvorefter alle bukker.
§ 21 Velkomstdrink i form af Jack D. Formanden åbner generalforsamlingen samt udpeger en af bestyrelsen efter turnusordningen udvalgt referent.
Stk. 2 Det er ikke påkrævet, at referenten er i stand til hverken at skrive eller under generalforsamlingen endsige huske noget efter den afholdelse.
§ 22 Velkomstsang i form af Frank Zappas: ”Bobby Brown Goes Down”.
§ 23 Herefter middag udvalgt og tilberedt af bestyrelsen bestående af mindst 3 retter mad (fedtfattigt mad er bandlyst!), kaffe & cognac og stor cigar (Havana).
1) Kvartalets lækreste LINC-medlem
Stk. 2 ovenfor nævnte område defineres som følger:
Ad 1) Lækreste LINC-medlem = det medlem, som har markeret sig på lækreste vis
Det medlem der bliver kåret til kvartalets lækreste LINC-medlem vil efter kåringen modtage en vandrepokal med indgravering. Pokalen overrækkes i forbindelse med en officiel ceremoni, der afholdes på en af generalforsamlingen nærmere fastsat dato.
§ 25 Generalforsamlingen fortsættes med sanseløs druk og må kun forlades, i tilfælde af enstemmig velsignelse fra de øvrige medlemmer.
§ 26 Forslag til vedtægtsændringer kan kun behandles på generalforsamlingen, og kan fremlægges af alle medlemmer..